Tagbranchen har fået ny spiller bygget på de stærkeste brands

2019-05-15 Pressmeddelande
Tagbranchen har fået ny spiller bygget på de stærkeste brands

BMI er et nyt navn i den danske tagbranche. Bag det står BMI Group, der er Europas største tagproducent, og netop den ekspertise skal bruges til at gøre det nemt for arkitekter, håndværkere, forhandlere og ikke mindst husejere og bygherrer at vælge et tag, der skaber værdi for bygningen. Ikke kun designmæssigt, men også som en aktiv investering i fx bæredygtighed.

Det er 2 år, siden to af tagbranchens stærkeste brands, Icopal og Monier, gik sammen og blev til BMI Danmark. Og om kort tid går virksomheden, der er en del af den globale sværvægter BMI Group, i luften med en kampagne og en række initiativer, der for alvor skal slå det nye navn fast i Danmark.

”BMI’s slogan er ’Because it’s never just a roof’, og det mener vi. Et tag i dag er meget mere end en klimaskærm. Det er en investering, der skaber værdi for bygningsejeren”, siger Flemming Adolfsen, der er administrerende direktør i BMI Danmark. ”Vi ser det fx med grønne tage, der kan bruges til opsamling af regnvand til genanvendelse, med hvide tage, der nedkøler bygningen og ikke mindst med de aktive tage, der kan bruges til rekreative formål som boldbaner og hobbyhaver. Man går fra, at taget alene er et designelement, til at det er en værdiskabende investering – og det er i det krydsfelt, vi kan hjælpe kunden med at vælge den optimale løsning”.

Alt under ét tag – bygget på 165 års erfaring

Udover den omfattende viden, der ligger i BMI, er en af de store fordele for kunderne nu, at de ikke længere behøver at shoppe rundt mellem flere leverandører, men kan få alt under et tag. Det gælder, uanset om det er systemer inden for tagpap, tegl, betontagsten eller ståltag. Icopal og Monier er naturligvis stadig at finde i porteføljen hos BMI – og arven fra de to stærke produktbrands er helt essentiel at værne om.

”Icopals og Moniers kendskab og image er opbygget over mere end 165 år og hviler på vigtige værdier som kvalitet, tryghed og sikkerhed. Det har ejerfamilierne bag vores koncern heldigvis stor respekt for, så arven forbliver 100% intakt. Vi bygger bare oven på de to brands og giver kunderne endnu mere at vælge imellem og endnu bedre rådgivning. Vi arbejder også hele tiden på at gøre processerne omkring tagprojekter så enkle som muligt for vores kunder, så de kan koncentrere sig om det, de er bedst til”, siger Flemming Adolfsen.

BMI skal drive udviklingen

En af de ting, der ifølge Flemming Adolfsen adskiller BMI fra konkurrenterne på både den korte og den lange bane, er det commitment, der er i forhold til at være en samarbejdspartner og en pioner på den digitale rejse i byggebranchen.

”Vi har nogle ejere, som ikke er bange for at gå forrest, og som tør tænke både 20 og 30 år ud i fremtiden. Vi skal kunne understøtte vores kunder i alt fra AI til robotteknologi og har tætte samarbejder med universiteter og virksomheder uden for tagindustrien for hele tiden at være på forkant med udviklingen. BMI er markedsleder, og det er en klar ambition, at det er os, der driver udviklingen inden for tagbranchen”, slutter Flemming Adolfsen, som glæder sig til for alvor at komme i gang med at kommunikere til kunderne, hvad BMI står for.

Kampagnen med navnet ’Nyt navn. Bygget på de stærkeste brands’ går i luften sidst i maj og skal sammen med informationsmøder og aktiviteter hos kunder i hele landet tage de første skridt til, at BMI bliver et ligeså stærkt brand som Icopal og Monier. 

Fler nyheter

Lertegelpannor från Vittinge gav 1800-talsgård rätt karaktär

2024-12-05 Nyhet

På mindre än två år byggde Niklas Petterson och Linn Larsson sin drömgård i 1800-talsstil från grund...

T2 Entreprenad utses till Årets Takentreprenör

2024-06-20 Nyhet

I slutet av maj slogs dörrarna upp till nybyggda Bålsta simhall i Håbo kommun i Uppsala län. Bakom u...

BMI Sverige har framtiden i sikte med proaktivt arbete i fokus

2024-06-19 Nyhet

BMI Sveriges målsättning är att ses som en långsiktig och helhetsleverantör av taksystem med varumär...

Bankeryds Takläggare utnämns till Årets Takmästare för andra gången

2024-05-22 Nyhet

Bankeryds Takläggare vinner priset ”Årets Takmästare” för sitt arbete med Skinnarebo Golf & Coun...